THEAULT PROTEO SWITCH HESTEBIL
Theaults mest populære hestebil

THEAULT PROTEO SWITCH – DET FORETRUKNE VALG
Den nye PROTEO SWITCH er resultatet af et gennemført og dynamisk design. Kabinen er indrettet med fokus på optimal pladsudnyttelse, og hestesektionen er på alle måder udfærdiget i et gennemført design. PROTEO har et layout som muliggør mange forskellige konfigurationer.
Hver kunde og deres heste har deres egne præferencer for, hvordan de bedst kan lide at rejse. PROTEO tilbyder med det patenterede SWITCH system en unik mulighed for, at ændre og tilpasse indretningen, så den passer til hver enkel hests behov.
THEAULT PROTEO SWITCH – KONFIGURER OG BESTIL
Vælger du en ny Theault Proteo Switch, kan du nemt og enkelt konfigurere den selv helt fra bunden efter dine behov, ønsker til farve og udstyr – og overlade resten til os. Så har du din nye hestebil klar til levering på blot 8 uger. Har du spørgsmål eller specielle ønsker, så kontakt os endelig.
BESTIL EN FREMVISNING – Ring eller skriv til os og kom helt tæt på vores hestebiler!
Vi kommer selvfølgelig også gerne hjem til dig og viser alle hestetransporterens smarte funktioner.
THEAULT PROTEO – GENNEMFØRT DESIGN
PROTEO SWITCH afspejler på glimrende vis en perfekt forståelse for hestefolkets ønsker og krav til hestetransport. Hver eneste detalje er tiltænkt, at gøre brugen af hestesektionen praktisk, behagelig og sikker.
Optimal og kompromisløs sikkerhed for både heste og passagerer har været essentielt igennem hele design- og udviklingsfasen.
Samtlige hovedbestanddele i opbygningen af hestesektionen, er designet og konstrueret til at kunne modstå høje tryk og belastninger, på f.eks. paneler, brystbomme og skillevægge. Disse dele er hovedsagligt konstrueret ud af ét stykke aluminium, uden svejsninger eller samlinger, og menes at have det optimale vægt / modstandsforhold.
PROTEO SWITCH – PATENTERET SYSTEM TIL INDSTILLING AF ADSKILLELSER
Det unikke SWITCH system tillader dig, som bruger at flytte rundt på de indvendige adskillelser, hvilket giver varierende indretningsmuligheder alt efter ønske og behov. Midteradskillelsen er ligeledes sideforskydelig og kan låses i 3 forskellige positioner. Indretningen kan dermed justeres i både længde- og bredderetning, hvilket lader dig tilpasse indretningen alt efter antal og type af heste.

PROTEO HESTETRANSPORTER – HESTESEKTION I TOPKVALITET
Af- og pålæsning af dine heste fra/til de rummelige båse, sker gennem den brede og sikre side-rampe, som betjenes let og uden anstrengelser. Gulvet er overalt beklædt med skridsikkert gummi. Der er som standard monteret polstring, som hovedbeskyttelse i loftet over hestene. Ligeledes som standard i Proteo Switch får du to stk. aflukkelige låger, som giver adgang til ekstra aflægningsplads i vindspoileren over kabinen.
Ydervæggene er opbygget i en speciel sandwichkonstruktion, samt isoleret med polyuretanskum. Dette maksimerer komforten for både heste og passagerer grundet optimal varmeisolering og lydisolering. Derudover er materialet let, rådsikkert og langtidsholdbart. Skillevæggen ind til kabinen er ligeledes isoleret for optimal komfort, og har som standard et lille vindue monteret, som tillader passagerne i kabinen, at kigge ind til hestene under transport.
STORT PRAKTISK SADELRUM
Det rummelige sadelrum bagerst tilbyder gode opbevaringsmuligheder, til eksempelvis sadler, hovedtøj osv.. Derudover findes der et vælg af tilvalgsmuligheder, så som opbevaringsskab med hylder, hønet ophæng, knager, spejl mv.
Bagdøren er tilgængelig i tre forskellige konfigurationer. For eksempel som dobbeltdøre med vinduer, hvilket tillader nem og hurtig adgang til hestedelen, selv når du har en trailer koblet på bilen.
Desuden er hestesektionen som standard forsynet med 3 store skylights, samt ventilator/udsuger.

PROTEO HESTEBIL – CHASSIS, MOTOR OG OPBYGNING
Proteo Switch leveres som standard på en 3.500kg opbygning, hvilket gør at den kan køres med et helt almindeligt B-kørekort til personbil.
Proteo Switch har indtil nu udelukkende kunne leveres på et Renault Master chassis, men fra sommeren 2020 er det også muligt, at vælge denne populære Proteo opbygning på et Peugeot Boxer chassis.
Både Peugeot Boxer og Renault Master er bygget op omkring de nyeste Euro 6.2 (6.d) motorer, som begge yder 165hk og efterlever de nye og skærpede EU-regler for lav udledning af udstødningsgasser. Begge bilers kraftfulde motorer tillader nemt muligheden for, at tilkoble og trække en trailer uden problemer.
Proteo Switch leveres på en af følgende biler:
- Peugeot Boxer med 2.0 BlueHDi 165 hk 370 Nm slidstærk motor.
3 personers velindrettet kabine og mulighed for at trække op til 2.500 kg på krogen.
Læs mere om Peugeot Boxer specifikationer og udstyr - Renault Master med 2.3 dCi 165 hk 380 Nm slidstærk motor.
3 eller 5 personers veludstyret kabine og mulighed for at trække op til 2.500 kg på krogen.
Læs mere om Renault Master specifikationer og udstyr
HØJERE TOTALVÆGT OG FLERE MULIGHEDER
På Renault Master chassiset tilbydes to forskellige opgraderingskit i forbindelse med produktionen, som øger tilladt totalvægt til henholdsvis 4.000kg eller 4.500kg. Det giver flere muligheder for tungere transport og eksempelvis en 5-personers kabine.
Kittet består af to forskellige typer luftaffjedring på bagakslen. Vær dog opmærksom på at, begge disse opgraderinger vil kræve at chaufføren har stort kørekort, samt installation og brug af fartskriver/tachograf. Desuden vil maks hastigheden på motorvej være begrænset til 80 km/t jævnfør gældende dansk lovgivning.