THEAULT FIRSTEO HESTEBIL
Theaults mest prisstærke hestebil

THEAULT FIRSTEO – DET PRISSTÆRKE VALG
Praktisk, effektiv og robust er alle tre nøgleord, som bedst beskriver FIRSTEO og som gør den til det absolut bedste valg, når kvalitet og økonomi skal gøres op i én og samme opbygning.
FIRSTEO er den prisstærke intro model, dog uden at der på nogen måde er gået på kompromis med kvaliteten. FIRSTEO er resultatet af THEAULT’s ekspertise, kombineret med en erklæret vilje til enkelhed. Dette køretøj er let, funktionelt og har til formål at maksimere nyttelasten i en økonomisk og prisstærk opbygning.
EKSTRA ØKONOMISK GRUNDET LAV TOTALTLÆNGDE
En totallængde på lige under 6 meter, gør FIRSTEO til en ekstra attraktiv model, med billigere takster på broer og færger. Her går den nemlig ind under almindelig personbil kategorien, og dermed giver den en betragtelig besparelse i befordringen.
THEAULT FIRSTEO – KONFIGURER OG BESTIL
Vælger du en ny Theault Firsteo, kan du nemt og enkelt konfigurere den selv helt fra bunden efter dine behov, ønsker til farve og udstyr – og overlade resten til os. Så har du din nye hestebil klar til levering på blot 8 uger. Har du spørgsmål eller specielle ønsker, så kontakt os endelig.

BESTIL EN FREMVISNING – Ring eller skriv til os og kom helt tæt på vores hestebiler!
Vi kommer selvfølgelig også gerne hjem til dig og viser alle hestetransporterens smarte funktioner.
THEAULT FIRSTEO – HØJ SIKKERHED OG PRAKTISKE FEATURES
Af- og pålæsning af dine heste fra/til de rummelige båse, sker via den brede og sikre siderampe, som betjenes let og uden anstrengelser. Gulvet i hestesektionen er overalt beklædt med et skridsikkert støbt gummilag, og siderne er beklædt med hårdføre sparkeplader. Derudover er der fra hestesektionen adgang til ekstra aflægningsplads indvendigt i vindspoileren over kabinen, hvor et net sikrer at tingene forbliver på sin plads under kørsel.
Optimal og kompromisløs sikkerhed for både heste og passagerer har været essentielt igennem hele design- og udviklingsfasen.
THEAULT SIKKERHED – CRASHTESTET SKILLEVÆG
Den specialudviklede skillevæg mellem hestesektionen og kabinen, er designet til at modstå de kræfter som frigives i tilfældet af nødopbremsning/uheld. Skillevæggen er crashtestet med succes og godkendt af den franske organisation UTAC.
FIRSTEO – VALGFRI INDRETNING
FIRSTEO fås grundlæggende i 2 forskellige udgaver. Èn version med brystbomme, hvor hestene kan interagere under transport, samt en hingsteversion med skillevægge, hvor hestene står i båse og derved ikke kan have kontakt. I begge udgaver er hestene bagudvendte i forhold til kørselsretningen.
Hver eneste detalje er tiltænkt, at gøre brugen af hestesektionen praktisk, behagelig og sikker.
Midteradskillelsen er sideforskydelig og kan låses i 2 forskellige positioner på standardmodellen med brystbomme, og i 3 forskellige positioner i hingsteversionen.
Ydrevæggene er opbygget i en sandwichkonstruktion, samt isoleret med polyuretanskum, hvilket maksimerer komforten for både heste og passagerer grundet optimal varme- og lydisolering.

FIRSTEO HESTEBIL – CHASSIS, MOTOR OG OPBYGNING
Firsteo leveres som standard på en 3.500kg opbygning, hvilket gør at den kan køres med et helt almindeligt B-kørekort til personbil. Bemærk at denne model er under 6 meter i længden, og giver dermed flere fordele, bl.a. lavere vægt, hvilket gør den let at manøvrere, samt giver økonomisk fordel ved betalingsbroer og færger, da bilen går ind under almindelig personbil kategorien.
Firsteo leveres på et Peugot Boxer chassis, og er bygget op omkring den nyeste Euro 6.2 (6.d) motor, som yder 165hk og efterlever de nye og skærpede EU-regler for lav udledning af udstødningsgasser. Bilens kraftfulde motor tillader nemt muligheden for, at tilkoble og trække en trailer op til 2.500 kg totalvægt uden problemer.
Firsteo leveres på følgende bil:
- Peugeot Boxer med 2.0 BlueHDi 165 hk 370 Nm slidstærk motor.
3 personers velindrettet kabine og mulighed for at trække op til 2.500 kg på krogen.
Læs mere om Peugeot Boxer specifikationer og udstyr